PædaLogik er ikke for burhøns

Jeg holder meget af slåfejl med mening i. “Undrevisning” er et glimrende eksempel. “Pædalogik” ligeså.

Pædalogik er at tage elevernes sans for selvstændigt ræsonnement alvorligt og respektere dem som mennesker, der grundlæggende mestrer “logos” – ordet, samtalen, fornuften.

Derfor er pædalogikken ikke for burhøns. Det gælder både for elever og lærere. I pædalogikkens verden giver det slet ingen mening at ligge i hver sin redekasse og udruge sine æg. Undrevisning foregår i fællesskab – samtalen og interaktionen er i centrum.

Pædalogik er det modsatte af massefremstilling efter en fast procedure eller metode. Den er levende og udfoldes alt efter de kræ, der er tilstede.

Den pædalogiske lærer gør sig umage med at tænke ud af buret! Til gengæld opfører eleverne sig heller ikke som en flok hjernedøde høns!

Lærere og lakridser

I kølvandet på en (i hvert fald for mig interessant) samtale med Dorte Lange (næstformand for Danmarks Lærerforening og co-formand for Dialoggruppen om Ny Nordisk Skole) fik jeg et par æsker reklame-lakridser i hånden. Ud over Danmarks Lærerforenings logo, der indeholder ordene “Vi lærer for livet, ikke for skolen” er budskabet “Lærerne har nøglen”.

Nu har jeg tygget på den formulering i takt med de mange gode lakridser.
På billedet lægger jeg straks mærke til, at der er flere lærere, der samarbejder om at bruge nøglen. Det er efter min mening et vigtigt budskab. Det er ikke læreren, men ganske rigtigt lærerNE, der må i fokus. Og de skal samarbejde – også gerne meget mere end man mange steder gør. Havde det ikke være fordi æsken kom fra Danmarks Lærerforening, ville jeg have undret mig over, at ikke også en skoleleder hjalp til. Jeg tror, at også de er nøglepersoner – god ledelse kan gøre en stor forskel for både elever og lærere.
Men dette indlæg skal ikke handle om skoleledelse. Nu handler det om lærerne og fortsættelsen “har nøglen”. Havde jeg været forfatteren, ville jeg nemlig have valgt en lidt anden ordlyd (sjovt nok plejede min mand at drille mig med, at filosoffers karrieremulighed er at skriver tekster til Gajolæskernes flapper) – som ikke desto mindre rummer en forskel af betydning. Jeg ville – og nu har jeg tygget mig igennem en del lakridser –  hel bevidst have valgt formuleringen: “Lærerne ER nøglen”.

Læs resten

Hvem skal motivere eleverne?

Motivation kommer af det latinske verbum movere. Det betyder at bevæge eller at sætte i bevægelse. Motivation handler altså om bevægelse. I skolekontekst er det eleven, der er motivationens objekt – det er eleven, der som mål skal være i bevægelse, men hvem er egentlig motivationens subjekt – hvem er det, der motiverer?

Som lærer oplever jeg, at de fleste elever kommer med den klare opfattelse, at det er mig, der er motivationens subjekt. Jeg skal præsentere dem for en undervisning, der motiverer dem til at lære noget. Læring kræver motivation, og da læreren er ansvarlig for, at eleverne lærer noget, må læreren også være ansvarlig for, at eleverne er motiverede.
Det stiller store krav til mig som tysklærer. Spørger jeg eleverne i starten af skoleåret skal jeg være fagligt dygtig, velforberedt, variere undervisningen, gøre stoffet nemt at forstå, give udfordringer, gøre stoffet relevant, kunne overbevise dem om, hvorfor de overhovedet skal lære tysk, bruge moderne medier i undervisningen, være morsom, høre musik med dem, se mindst 4 spillefilm, ikke fokusere for meget på grammatik, oversætte på klassen, lade være med at oversætte, lave gruppearbejde, gøre som Pernilles gamle tysklærer og lade være med at gøre som Prebens, og så videre og så fort… Blandt forslagene kan der nemt være adskillige, der er modsatrettede – kort sagt en fuldstændig umulig opgave!

Læs resten