Hvor stor er chancen for at slå en 6’er?

“De unge har valgt klogt” skrev en politiker midt i sommervarmen på Twitter og henviste dermed til, at en stigende del af de unge vælger en erhvervsrettet uddannelse. Et “tweet” der omgående fik mig op af strandstolen og tilbage til min hedengangne matematiske dannelse.

For når man kaster tres gange med en terning, vil man statistisk betragtet slå ti seksere. Man må, ikke desto mindre, betragte hvert terningslag seperat. For uanset om man har slået tyve seksere i træk, er sandsynligheden for at slå en ny sekser den samme – nemlig nøjagtig én ud af seks! Ophobet sandsynlighed findes åbenlyst i Ludo – men ikke i den matematiske verden.

Læs resten

Et udviklende værktøj til projektarbejdets kildefortegnelse

Mit analoge speciale-kartoktek fra 2002. I dag ville jeg helt sikkert have brugt en af de mange digitale muligheder i stedet!

Mit analoge speciale-kartoktek fra 2002. I dag ville jeg helt sikkert have brugt en af de mange digitale muligheder i stedet!

Hermed et indlæg af en lidt ny karakter. Jeg har i den PædaLogiske blog skrevet meget om motivation og min mere generelle tilgang til eleverne. Men jeg beskæftiger mig naturligvis også med mere end det. Ud over den mere fagspecifikke didaktik, som ikke skal fylde disse spalter, holder jeg af at tænke på tværs og reflektere over og arbejde med udviklingen af elevernes mere generelle akademiske færdigheder. Altså at få fat i det, der kan gøre elever til studerende, der får noget ud af den tid, de investerer i skole og studier. Uanset faglige interesser og niveau. Jeg bruger ofte inspiration fra min akademiske fortid – og prøver så at omdanne nogle af de væsentligste studiekompetencer til små frø, der er er søgt tilpasset aldersgruppen og nutiden. Læs resten