Jubilæumstale til Vostrup Efterskole

Så rejse vi (tilbage) til vort ungdomsland
Der ligger ej dag i dvale
Der stander en borg så prud og grand
Med gammen i gyldne sale
Så frydelig der til evig tid
Med venner i lys vi tale

Kære Vostrup Efterskole.
Tillykke med de 25 år.
Og tillykke med alt det, du har skabt.

Med dine flotte fysiske rammer, men især med alt det, du har givet til de mange unge, der er blevet huset i de gyldne sale og fået del i den virkelyst og det det særlige lys, der brænder her på stedet.

Må det fortsætte sådan til evig tid.

Læs resten

Velkomsttale efterskolen 2015

Kære elever, forældre, ansatte.

Velkommen til et helt nyt, ubrugt skoleår. Jeg har glædet mig til at tage hul på det sammen med jer alle.

I Beligien finder man seks trappistklostre. Her brygges der øl af klosterets munke. Øllene er kendt for – udover at være overgærdede – at holde en høj alkoholprocent.

Trappistmunkene har en helt fantastisk definition på næstekærlighed. I følge dissse ølbryggende munke er næstekærlighed det, at give eller gøre lidt mere, end det man behøver. At give eller gøre lidt mere, end det man behøver. End det, der er nødvendigt.

Derfor siges det også, at trappistøllene indeholder en endog højere alkoholprocent, end den, der er blevet angivet på etiketten. De giver lige lidt mere, end de havde behøvet. End der var nødvendigt. En folk har forventet.

Læs resten

Lærere, ledelse og ligeværdighed

At være lærer er ikke blot en funktion, men derimod en særlig måde at være til stede som menneske blandt andre. Jeg er af den overbevisning, at denne tilstedeværelse er mest virksom, når den er kendetegnet af ligeværdighed. Ligeværdighed betyder ikke, at læreren ikke i mange henseender kan vide mere end eleven. Det betyder heller ikke, at læreren ikke må sætte rammerne for undervisningen. Men det indebærer til gengæld respekten for det andet menneskes liv og egenart. Det fordrer evnen til indføling og lydhørhed. Og erkendelsen af, at ejerskabet til undervisningens processer må og skal befinde sig hos dem, der skal deltage. Nøjagtig ligeså er det at være leder. Hvis vi glemmer det, bliver flere lærere syge.

Frihed OG det bedste guld

(Klumme trykt i Efterskolebladet, februar 2013)

Denne klumme handler om et simpelt “og”. Det står lige mellem bedste og frieste. I Efterskoleforeningens formål, som ud over udbredelse af “kendskabet til skoleformens frie idégrundlag og dens folkelige og kulturelle muligheder og betydning” byder os at “skabe de bedste og frieste vilkår for elever, medarbejdere, skoler og skolekredse”.
Læs resten

Tjek din efterskoleudviklingsparathed

I disse dage er vi i fuld gang med at lave uddannelsesparathedsvurderinger af vores elever. Når vi nu alligevel er i svingninger, er det en god anledning til også at vende blikket mod os selv. Og her kan både bestyrelse, ledelse og ansatte være med.

For ligesom manglende faglighed eller dårlige studievaner risikerer at tage livet af den enkeltes ungdomsuddannelse, findes der tankemønstre, der har potentiale til at tage livet af hele efterskoleformen.

Læs resten

Nytårsforsæt

I uddannelsesverdenen har markedsterminologien sat sit præg vores sprog – ikke mindst i de frie skolers verden. Vi taler om “at levere varen”, kalder vores skoletilbud et “produkt”, som vi er optagede af at “sælge”. I naturlig forlængelse er elever og forældre er blevet til “kunder i butikken”, der “shopper” uddannelse og skal have “noget for pengene”.

Hvis vi ikke forstår, at vi agerer på markedslignende vilkår og i økonomisk henseende også er en forretning, kan vi lige så godt lukke vores skole. Men det kan vi også, hvis vi frem for alt ser vores skole som en butik, hvor elever og forældre kan købe en vare.

Mit nytårforsæt er at arbejde endnu hårdere for at styrke bevidstheden om, at skoler er og skal ses og opleves som forpligtende fællesskaber, hvor man er sammen om at lære noget betydningsfuldt.

Godt nytår!

Med Klods-Hans i undervisningen

(Indlæg bragt i efterskolebladet)

For nylig fik jeg et godt ord forærende af en både klog og kær ven. Det drejer sig om noget så krøllet som ordet “serendipitet”. Lige så vanskeligt, det er at udtale, lige så nemt er det faktisk at forstå, hvad det er. Prøv blot!

Serendipitet er at finde noget godt eller noget nyttigt uden målrettet at søge efter det.

Hvis det kniber, så tænk blot på Klods Hans og hans vejfund!

Serendipitet findes også beskrevet som det tilfældigt at gøre heldige fund. Kunsten at finde det u-søgte. At lede efter nålen i en høstak og komme ud af den med landmandens datter.

Mange vigtige opdagelser og opfindelser er frugten af en sådan tilfældighed: Amerika, penicillin, røntgenstråler og Post-It’s – blot for at nævne nogle.

Begrebet bruges naturligt nok også i forbindelse med kreative processer, hvor ideerne sjældent opstår på kommando, men dukker op på de særeste foranledninger.

Prøv en gang at overveje, hvor mange vigtige ting og tildragelser i dit eget liv, der kan tilskrives serendipitet!

Kan du mærke det? Ordet er fantastisk! Det sætter helt automatisk gang i tankerne. Det vender på et øjeblik op og ned på vores vaneforestillinger. Det ligesom skaber en sprække, der inviterer undringen og forundringen ind. Derfor giver jeg det med begejstring videre.

Særligt fordi dette ene ord kan inspirere til, hvordan den pædagogiske frihed i efterskolen kan udnyttes. Og især fordi det forstyrrer og sætter spørgsmålstegn ved den ekstremt målrettede tænkning, vi i uddannelsessektoren for tiden søges påduttet, fordi vi som uddannelsesinstitutioner forventes at levere varen i form af kompetence-tunede samfundsborgere, der kan arbejde effektivt for konkurrencestaten. Det være sig i form af nationale tests, kanonkrav, fælles mål og så videre.

Begrebet om serendipitet betvivler nemlig antagelsen om, at det bedste og mest effektive altid skabes gennem målrettede processer. I ordets kølvand må vi i det hele taget overveje, hvorvidt der findes væsentlige ting, som ligefrem undslår sig opdagelse ved målrettet søgning? Og hvilken betydning det i så fald må have for vores undervisning og pædagogiske praksis?

Ifølge den fremherskende fagdidaktik skal vi arbejde systematisk med læringsmål. Vi skal delagtiggøre eleverne i disse og i forbindelse med de enkelte øvelser og læringsaktiviteter forklare deres hvorfor og hvordan. Nuvel, målrettethed og systematik har sin plads i den gode undervisning. Det er ofte befordrende for læringen at delagtiggøre eleverne i tankerne bag undervisningen og særligt, hvis de også inddrages aktivt i planlægningen.

Derfor spørger eleverne også flittigt og somme tider med lidet skjult skepsis: Hvorfor skal vi lære det her? Hvad skal det bruges til? Problemet er bare, at svaret ikke altid skaber det engagement og den motivation, vi som lærere synes det burde og har hørt fra fagkonsulenterne, at det vil gøre. Nogle gange virker elevernes spørgen faktisk mere mekanisk, og man kan lidt paranoidt få indtryk af, at eleverne spørger blot for at nyde den pause i arbejdet, de får foræret, imens læreren pligtskyldigt anstrenger sig for at svare nuanceret og tilfredsstillende. Blot rammer svaret ofte forbi, fordi der er tale om en dybere motivationsmangel, som måske netop er fremkommet af for længe at have været mål for gennemgribende, målrettet uddannelsestænkning?

Så hvad ville der ske, hvis man en dag svarede ganske anderledes? Hvis man, som jeg en tirsdag eftermiddag, hvor spørgsmålet blev rejst midt i min tysktime, spontant udbrød: “Det ved jeg ikke. Men nu begiver vi os ud i denne her proces sammen og så ser vi, hvad vi finder!”? Overraskelseseffekten udeblev ikke. Det gjorde motivationen til læring sært nok heller ikke.

Serendipitet minder os om det væsentlige i at turde være i læringsprocesser sammen med eleverne, hvor man udforsker noget, uden altid at vide, hvad man skal finde. At vi tør gribe åbningerne i undervisningen og af og til bevæge os ud af ukendte stier. At vi spørger os selv, hvordan vi skaber en god og frugtbar balance mellem den systematiske målrettethed og pladsen til opdagelsen af og overraskelsen over det uventede.

Jeg tror at vi med tanke på serendipitet kan stimulere lysten til læring, samt pirre den nysgerrighed og udforskningstrang, der kan gøre Danmark konkurrencedygtig på innovation og kreativitet. Målrettethed gør det svært at nå andet end målet. Mon ikke vi med mere Klods Hans i undervisningen, bedre kan give de fremtidige generationer redskaber til at løse nogle af de mange væsentlige opgaver, som vi endnu ikke selv ved hvordan skal løses?

Hop med på gedebukken og tænk selv videre…