Hænderne op, eller…

Lige så længe nogen kan huske tilbage, har skolen være noget med at række hånden op, når man kan og især også gerne tør og vil svare. Hver gang der er skolehjemsamtaler får endeløse mængder af smågenerte skoleelever at vide: du skal markere mere…

Men helt ærligt…. vi kunne måske også tilrettelægge klasseundervisningen lidt anderledes. Og vende det hele lidt på hovedet. Dermed udfordres elevernes “rytme” – og de kropslige mønstre brydes. Jeg har sjove erfaringer med følgende koldbøtte:

 
Læs resten

Jubilæumstale til Vostrup Efterskole

Så rejse vi (tilbage) til vort ungdomsland
Der ligger ej dag i dvale
Der stander en borg så prud og grand
Med gammen i gyldne sale
Så frydelig der til evig tid
Med venner i lys vi tale

Kære Vostrup Efterskole.
Tillykke med de 25 år.
Og tillykke med alt det, du har skabt.

Med dine flotte fysiske rammer, men især med alt det, du har givet til de mange unge, der er blevet huset i de gyldne sale og fået del i den virkelyst og det det særlige lys, der brænder her på stedet.

Må det fortsætte sådan til evig tid.

Læs resten

Velkomsttale efterskolen 2015

Kære elever, forældre, ansatte.

Velkommen til et helt nyt, ubrugt skoleår. Jeg har glædet mig til at tage hul på det sammen med jer alle.

I Beligien finder man seks trappistklostre. Her brygges der øl af klosterets munke. Øllene er kendt for – udover at være overgærdede – at holde en høj alkoholprocent.

Trappistmunkene har en helt fantastisk definition på næstekærlighed. I følge dissse ølbryggende munke er næstekærlighed det, at give eller gøre lidt mere, end det man behøver. At give eller gøre lidt mere, end det man behøver. End det, der er nødvendigt.

Derfor siges det også, at trappistøllene indeholder en endog højere alkoholprocent, end den, der er blevet angivet på etiketten. De giver lige lidt mere, end de havde behøvet. End der var nødvendigt. En folk har forventet.

Læs resten

Lærere, ledelse og ligeværdighed

At være lærer er ikke blot en funktion, men derimod en særlig måde at være til stede som menneske blandt andre. Jeg er af den overbevisning, at denne tilstedeværelse er mest virksom, når den er kendetegnet af ligeværdighed. Ligeværdighed betyder ikke, at læreren ikke i mange henseender kan vide mere end eleven. Det betyder heller ikke, at læreren ikke må sætte rammerne for undervisningen. Men det indebærer til gengæld respekten for det andet menneskes liv og egenart. Det fordrer evnen til indføling og lydhørhed. Og erkendelsen af, at ejerskabet til undervisningens processer må og skal befinde sig hos dem, der skal deltage. Nøjagtig ligeså er det at være leder. Hvis vi glemmer det, bliver flere lærere syge.

Frihed OG det bedste guld

(Klumme trykt i Efterskolebladet, februar 2013)

Denne klumme handler om et simpelt “og”. Det står lige mellem bedste og frieste. I Efterskoleforeningens formål, som ud over udbredelse af “kendskabet til skoleformens frie idégrundlag og dens folkelige og kulturelle muligheder og betydning” byder os at “skabe de bedste og frieste vilkår for elever, medarbejdere, skoler og skolekredse”.
Læs resten

Tjek din efterskoleudviklingsparathed

I disse dage er vi i fuld gang med at lave uddannelsesparathedsvurderinger af vores elever. Når vi nu alligevel er i svingninger, er det en god anledning til også at vende blikket mod os selv. Og her kan både bestyrelse, ledelse og ansatte være med.

For ligesom manglende faglighed eller dårlige studievaner risikerer at tage livet af den enkeltes ungdomsuddannelse, findes der tankemønstre, der har potentiale til at tage livet af hele efterskoleformen.

Læs resten

Nytårsforsæt

I uddannelsesverdenen har markedsterminologien sat sit præg vores sprog – ikke mindst i de frie skolers verden. Vi taler om “at levere varen”, kalder vores skoletilbud et “produkt”, som vi er optagede af at “sælge”. I naturlig forlængelse er elever og forældre er blevet til “kunder i butikken”, der “shopper” uddannelse og skal have “noget for pengene”.

Hvis vi ikke forstår, at vi agerer på markedslignende vilkår og i økonomisk henseende også er en forretning, kan vi lige så godt lukke vores skole. Men det kan vi også, hvis vi frem for alt ser vores skole som en butik, hvor elever og forældre kan købe en vare.

Mit nytårforsæt er at arbejde endnu hårdere for at styrke bevidstheden om, at skoler er og skal ses og opleves som forpligtende fællesskaber, hvor man er sammen om at lære noget betydningsfuldt.

Godt nytår!