Motivationen tilbage til borgerne!

IMG_20130219_203816

Noget i den aktuelle politiske diskurs går mig mere og mere på. Jeg er sådan set meget optaget af motivation – men jeg synes faktisk, at ordet bliver misbrugt!

Motivation er noget, der foregår inde i den enkelte. Ligesom meninger, følelser og tanker er det noget, det ikke giver mening at ville bestemme over. Jeg kan godt bestemme, hvordan mine elever skal opføre sig, men jeg kan ikke bestemme, hvad de skal tænke, føle, mene … endsige, hvad der skal motivere dem. Frisind!
Læs resten

Hvorfor sover du?

For nogen tid siden skrev jeg om mine planer for mine fortælletimer. Vores fortælletimer ligger om morgenen og eleverne har ofte svært ved at holde sig vågne, når de sidder på deres stolerække i foredragssalen uden anden underholdning end en fortællende lærer. For at følgende indlæg skal give mening, bør man nok kigge lidt nærmere på det indlæg, der beskriver mine ideer. 

Fortælletimerne er nu afviklet nogenlunde efter planen. Mandag og tirsdag skulle eleverne i starten af fortælletimen tage stilling til, om de ville døse eller være vågne og lytte efter. 21 elever valgte første mulighed og blev installeret på de fire bageste rækker. Jeg fortalte ufortrødent med pointer omkring forskellen på mennesker og dyr og den menneskelige frihed – frit efter Fernando Savaters ikke helt nye, men stadig fine og aktuelle bog “Tanker fra en kannibal”. Dens vinkel er rigtig god og vedkommende for de unge. Min fortælletimer tematiserede således vores mulighed for at vælge, hvorledes vi vil handle og det ansvar, der er forbundet dermed – således fungerede den lille “pladsbytningshappening” som en slags illustration, eleverne måske selv kunne drage deres egne konklusioner omkring.
Læs resten

Det pædagogiske frirum – noget om aktion og reaktion

Jeg kan lige så godt starte med at indrømme det: Jeg aner ikke, om det følgende ræsonnement holder! Læs og fortæl mig gerne, om jeg er på et spor eller blot vildspor.

Tanken er tænkt i et sammenfald af flere indfald. Og en del af denne blogbogs natur er at redegøre for inspirationskilderne – en refleksion over praksis. Her er det dog nogle fortællinger og samtaler, der har fået mig til at tænke anderledes om min egen praksis.

Til min farmors begravelse sidste lørdag fortalte min far en historie fra sin barndom. Om hvorledes min farmor i en bestemt situation havde formået at undgå det, han kaldte “unødig moraliseren” i en situation, hvor han havde dummet sig. Hun vidste, at han selv var i stand til at drage de nødvendige konklusioner og den nødvendige læring omkring sin adfærd, at hun ikke behøvede at moralisere – ved at italesætte hans fejltrin eller kommentere det.
Læs resten