Velkomsttale efterskolen 16/17

Kære elev!

Ja dig!
Du har sikkert tænkt på, hvordan du får det fedeste, det mest fantastiske og forrygende efterskoleår?
Ikke?

Og dine forældre (uanset om de er en, to, pap-, plastik-, pleje- eller bare pinlige) – det lover jeg dig – det har de også tænkt meget på.  Ikke mindst fordi de skal leve af havregryn de næste 10 måneder, for at have råd til, at du sidder her lige nu.

Læs resten

Det er det, vi gør sammen, der tæller

Sammenskrivning af dimissionstaler til fri- og efterskoleelever 2016.
Frit efter Baz Luhrmann – og med ran fra højre og venstre hos andre kloge mennesker.

Brug solcreme
Hvis jeg skal give jer ét godt råd om fremtiden, skal det være det.
Husk solcreme.

Adskillige videnskabelige langtidsstudier viser, at det forlænger den gennemsnitlige levealder at bruge solcreme, hvorimod resten af mine råd hviler på et langt mere usikkert grundlag.

De udspringer blot at af et lidt ældre menneskes snørklede livserfaring, krydret med et groft tyveri hos en australsk filminstruktør, som nogle af jeres forældre måske har stiftet bekendtskab med.

Læs resten

Tjek din efterskoleudviklingsparathed

I disse dage er vi i fuld gang med at lave uddannelsesparathedsvurderinger af vores elever. Når vi nu alligevel er i svingninger, er det en god anledning til også at vende blikket mod os selv. Og her kan både bestyrelse, ledelse og ansatte være med.

For ligesom manglende faglighed eller dårlige studievaner risikerer at tage livet af den enkeltes ungdomsuddannelse, findes der tankemønstre, der har potentiale til at tage livet af hele efterskoleformen.

Læs resten

Nytårsforsæt

I uddannelsesverdenen har markedsterminologien sat sit præg vores sprog – ikke mindst i de frie skolers verden. Vi taler om “at levere varen”, kalder vores skoletilbud et “produkt”, som vi er optagede af at “sælge”. I naturlig forlængelse er elever og forældre er blevet til “kunder i butikken”, der “shopper” uddannelse og skal have “noget for pengene”.

Hvis vi ikke forstår, at vi agerer på markedslignende vilkår og i økonomisk henseende også er en forretning, kan vi lige så godt lukke vores skole. Men det kan vi også, hvis vi frem for alt ser vores skole som en butik, hvor elever og forældre kan købe en vare.

Mit nytårforsæt er at arbejde endnu hårdere for at styrke bevidstheden om, at skoler er og skal ses og opleves som forpligtende fællesskaber, hvor man er sammen om at lære noget betydningsfuldt.

Godt nytår!

Skal hylder hyldes?

IMG_20130110_190719Dansk Industri og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har udgivet en rapport om de unges omveje i uddannelsessystemet. En af de omveje, en del unge har kastet sig ud på, er et efterskoleophold i 10. klasse.

Det siger næsten sig selv, at en omvej er noget, der skal undgås – ordet omvej indikerer, at man kunne have nået samme destination på mindre omkostningsfuld vis. Og det kan vi vel alle blive enige om uhensigtsmæssigheden i.

Men hvad nu hvis man oplever noget andet, når man tager andre ruter, og hvis de oplevelser er med til at skabe nye veje i fremtiden?
Læs resten

En filosofisk samtale om begrebet “bagatelgrænse”

IMG_20130108_233701At være lærer kræver fantasi. Når noget ikke virker alt for godt, er det sjældent mere af det samme, der gør en forskel – i hvert fald ikke i den gode retning. Så gælder det om at tænke ud af burhønseburet og hitte på. Noget der sjældent fungerer helt godt er rengøringen hos drenge på en efterskole. Der er på et givet elevhold nogle grupper drenge, der ikke holder niveau. Det giver som regel anledning til mange små sammenstød på godnatrunden, hvor man i stedet for at takke hinanden for en god dag, småsnakke, smile og måske også grine inden man godnatter, bliver en rigtig sur kælling overfor en flok totalt teenageagtige drenge i boxershorts. Jeg har gennem mine 8 år i branchen arbejdet med forskellige alternative indgangsvinkler for at styre uden om det, der må betegnes som den “klassiske opstilling”.
Læs resten

Hvorfor “Dovne Robert” ikke har gået på efterskole!

Robert - min mellemste søn

Robert – min mellemste søn

Tilgiv mig den lidt vovede og generaliserende  sti, dette indlæg skriver sig ud af – den er helt sikkert ikke helt retfærdig og “bulletproof”, men der er mening med galskaben. Døm selv!

Dovne Robert er ikke nødvendigvis dum. Han har måske faktisk engang været en relativt dygtig folkeskoleelev, der klarede de nationale tests med bravur. Måske tog han endda en ungdomsuddannelse.  Måske har Dovne Robert ligefrem læst på universitetet. Her blev han så en af de “dovne” studerende, der glemte at forberede sig til undervisningen og til sidst droppede ud for at blive arbejdsløs og nasse på os andre.

Læs resten

Vær så god at tage hele armen!

IMG_20130110_190903Man rækker nogen hånden, og så tager de hele armen. Jeg må nok indrømme, at jeg er sådant et menneske, der godt kan lide at give den hele armen. Så derfor rækker jeg gerne min hånd ud. Det samme gælder mange efterskolemennesker, har jeg erfaret.

Vi efterskolemennesker ved nemlig godt, at man skal bidrage. Det forventer vi af eleverne. Sådan ser vi også på vores skoleform. Som noget, der skal bidrage – til de unge og derigennem også til samfundet. Som indlejret i vores lovgrundlag.

Derfor rækker vi hånden ud. Vi vil gerne bidrage til målsætningen om at 95% af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Vi vil gerne være håndlangere, der bruger og udvikler vores særlige muligheder for at løfte de såkaldt sidste 20%.

Uden at selvfedmen bliver til selvfedladenhed synes vi faktisk, at vi har meget at give. Også til de første og midterste procenter af ungdommen. En faglig, personlig og social styrkelse af den enkelte, som kommer hele samfundet til gode.
Læs resten

Enkelt, fikst og forkert

“For every complex problem, there is a solution which is simple, neat, and wrong” – bemærkede den legendariske journalist og kritiker H.L. Mencken skarpt. Udtrykket “simple, neat, and wrong” er siden blevet en slags talemåde på engelsk. Frit oversat til dansk kunne det lyde “enkelt, fikst og forkert” og med fordel bruges blandt vores talemåder også, fordi det minder os om, at komplekse problemer sjældent har enkle løsninger.

Og netop det, er der særligt brug for at blive mindet om, når vi taler uddannelse! Den økonomiske krise kræver, at flest muligt skal igennem uddannelsessystemet på kortest mulig tid, samtidig med at uddannelsesniveauet generelt skal højnes. Med denne dagsorden vendes opmærksomheden jævnligt mod 10-klassesåret, hvor Dansk Industri rutinemæssigt reagerer på optagelsestal og rapporter med konstateringen af, at det er alt for mange. Der kan, hævdes det igen og igen, spares milliarder, hvis flere fortsatte til ungdomsuddannelserne efter niende. Enkelt, fikst – og forkert!.
Læs resten