Rygning, alkohol og hash

Her kommer så et kontroversielt indlæg, der handler om rygning, alkohol og hash. Jeg er helt bekymret for at skrive det, fordi jeg synes, vi indimellem alle går rundt og lader som om, at UHA – den slags foregår naturligvis slet ikke på netop VORES efterskole.

Men nu siger jeg det så højt:

Rygning, alkohol og hash er en del af ungdomskulturen, og derfor er det også noget, der i et eller andet omfang findes på alle efterskoler. Ikke at det flyder med det og alle elever både ryger, drikker og fyre fede hver dag. Men det dukker jævnligt op som en problemstilling.

OG: Problemer med rygning, alkohol og hash forsvinder ikke, bare fordi vi siger, vi ikke vil have det! Vi er nødt til at finde ud af som forældre, at det er noget, vores børn møder og skal kunne omgåes fornuftigt – fx ved at kunne sige nej. Vi kan ikke ved at vælge den rigtige skole til dem, sørge for, at de slet ikke komme i berøring med det.

Læs resten

Voksne, der blander sig

På efterskolen findes der naturligt et “rum”, hvor de voksne ikke umiddelbart er til stede. Når eleverne har fri og man ikke er samlet omkring spisning eller andet pædagogisk tilrettelagt samvær. Dette frirum kan tage sig meget forskelligt ud, alt efter, hvor meget de voksne på skolen blander sig.

Der skal naturligvis være en vis mængde frirum, men i min optik blander de voksne sig forholdsvis meget på den gode efterskole. Hvis de unge i for høj grad selv får lov at indtage og regulere dette rum, vil det ofte blive præget af hierarkier og adfærd, der ikke imødekommer alle elevers behov.

Læs resten

Demokratisk dannelse

Vi skal have fat i efterskolelovens hovedsigte, som er livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Det er på mange måder komplekse begreber, og der er ikke helt enighed om, hvad man skal forstå ved de enkelte. Jeg vil tage fat i dem en for en i min egen tolkning.
Lad os starte med den demokratisk dannelse – for det er den, de fleste har en forstilling om, hvad er. Læs resten

Weekender på skolen

Mange kigger alt for meget på linjefag og faciliteter, når de leder efter efterskole. Derfor har jeg besluttet mig for at lave en “oplysningsserie”, der peger på nogle af de mange andre fokuspunkter man kan have, når man kigger på efterskole.

Den første skal omhandle WEEKENDERNE PÅ EFTERSKOLEN.

Weekenderne er nemlig vigtige. Her er der tid til at lære hinanden at kende og styrke fællesskabet på nye måder. Eleverne har mulighed for at knytte nye venskaber, når hverdagens konstellationer ikke er mulige, fordi nogle er hjemme og andre på skolen. Her er der også god tid til at være sammen med den eller de voksne, der har tilsynet. Det giver anledning til mange gode samtaler.

Det er vigtigt, at der sker noget i weekenden, som eleverne samles om. Efterskoleelever bliver ikke i længden i weekenderne, hvis der ikke foregår andet end søvn, netflix og computerspil. En god efterskole sørger derfor for, at der er fælles aktiviteter i weekenden, som eleverne skal deltage i. Det understøtter nemlig også relationsdannelsen på tværs. Altså samtidig med at der er lidt mere tid til at sove og slappe af. Køkkenet kender også weekendernes værdi og har sandsynligvis lavet noget mad, der er lidt ekstra lækkert. En morgenmad med nutella, en søndagsmiddag eller måske det, eleverne har ønsket sig!

Et godt spørgsmål på rundvisningen er altså: hvordan er weekendlivet på skolen?

Læs resten

Aftener på skolen

På en efterskole er der altid voksne til stede. Udenfor undervisningstiden taler vi om vagter eller tilsyn. En efterskoles kvalitet handler ikke kun om undervisningen, men også om tilsynet. Et tilsyn kan være mange forskellige ting og spænde fra rent “opsyn” med eleverne til et dyb involvering i og tilrettelæggelse af samværet.

Læs resten