Smil – det gør en forskel for fællesskabet!

Tale til nye elevers dag, maj 2016

De bedste advokater for vores skole er vores elever. De er også de bedste til at fortælle jer, hvad det her går ud på. Hvad I skal glæde jer til og måske også, give jer et par gode råd. Det bad jeg dem om på en samling for et par uger siden. Med deres ord og formuleringer har jeg konstrueret en tale – så dette er altså det nuværende elevholds tale til jer – Den håber jeg, I kan bruge til noget.

Det bedste ved Midtfyns Efterskole er vores fællesskab. Det specielle fællesskab man får her, er noget man aldrig oplever igen. Man får nye venner, som man kan have for evigt. Fede fællesskaber mellem nye venner. Der er altid noget at lave og nogen at være sammen med.

Læs resten

Velkomsttale efterskolen 16/17

Kære elev!

Ja dig!
Du har sikkert tænkt på, hvordan du får det fedeste, det mest fantastiske og forrygende efterskoleår?
Ikke?

Og dine forældre (uanset om de er en, to, pap-, plastik-, pleje- eller bare pinlige) – det lover jeg dig – det har de også tænkt meget på.  Ikke mindst fordi de skal leve af havregryn de næste 10 måneder, for at have råd til, at du sidder her lige nu.

Læs resten

Det er det, vi gør sammen, der tæller

Sammenskrivning af dimissionstaler til fri- og efterskoleelever 2016.
Frit efter Baz Luhrmann – og med ran fra højre og venstre hos andre kloge mennesker.

Brug solcreme
Hvis jeg skal give jer ét godt råd om fremtiden, skal det være det.
Husk solcreme.

Adskillige videnskabelige langtidsstudier viser, at det forlænger den gennemsnitlige levealder at bruge solcreme, hvorimod resten af mine råd hviler på et langt mere usikkert grundlag.

De udspringer blot at af et lidt ældre menneskes snørklede livserfaring, krydret med et groft tyveri hos en australsk filminstruktør, som nogle af jeres forældre måske har stiftet bekendtskab med.

Læs resten

Nytårsforsæt

I uddannelsesverdenen har markedsterminologien sat sit præg vores sprog – ikke mindst i de frie skolers verden. Vi taler om “at levere varen”, kalder vores skoletilbud et “produkt”, som vi er optagede af at “sælge”. I naturlig forlængelse er elever og forældre er blevet til “kunder i butikken”, der “shopper” uddannelse og skal have “noget for pengene”.

Hvis vi ikke forstår, at vi agerer på markedslignende vilkår og i økonomisk henseende også er en forretning, kan vi lige så godt lukke vores skole. Men det kan vi også, hvis vi frem for alt ser vores skole som en butik, hvor elever og forældre kan købe en vare.

Mit nytårforsæt er at arbejde endnu hårdere for at styrke bevidstheden om, at skoler er og skal ses og opleves som forpligtende fællesskaber, hvor man er sammen om at lære noget betydningsfuldt.

Godt nytår!