Hvad er det væsentligste, du vil sige?

Noget af det bedste ved at være efterskolelærer er kontaktlærerarbejdet. Det er også indimellem en udfordring. Man kan fx blive tilkaldt, når der er konflikt blandt eleverne i kontaktgruppen. Hvis det er piger, kan det godt risikere at blive en langtrukken affære, når der skal redes tråde ud.

Men det behøver det ikke nødvendigvis, for samtaler bliver ikke altid bedre af at vare længe. Og ikke alt behøver altid at blive sagt, før man kan komme videre. Og da slet ikke flere gange.
Læs resten

Hvorfor sover du?

For nogen tid siden skrev jeg om mine planer for mine fortælletimer. Vores fortælletimer ligger om morgenen og eleverne har ofte svært ved at holde sig vågne, når de sidder på deres stolerække i foredragssalen uden anden underholdning end en fortællende lærer. For at følgende indlæg skal give mening, bør man nok kigge lidt nærmere på det indlæg, der beskriver mine ideer. 

Fortælletimerne er nu afviklet nogenlunde efter planen. Mandag og tirsdag skulle eleverne i starten af fortælletimen tage stilling til, om de ville døse eller være vågne og lytte efter. 21 elever valgte første mulighed og blev installeret på de fire bageste rækker. Jeg fortalte ufortrødent med pointer omkring forskellen på mennesker og dyr og den menneskelige frihed – frit efter Fernando Savaters ikke helt nye, men stadig fine og aktuelle bog “Tanker fra en kannibal”. Dens vinkel er rigtig god og vedkommende for de unge. Min fortælletimer tematiserede således vores mulighed for at vælge, hvorledes vi vil handle og det ansvar, der er forbundet dermed – således fungerede den lille “pladsbytningshappening” som en slags illustration, eleverne måske selv kunne drage deres egne konklusioner omkring.
Læs resten

En kile så døren står på klem

Dette indlæg bliver kort. Jeg har været i dvale pga. skulderoperation og har stadig kun en hånd at skrive med. Bær venligst over med slåfejl m.m.Timen med forstanderen var god – sagde både forstanderen og eleverne efterfølgende. Mere om det på et senere tidspunkt. Lige nu har jeg noget andet på hjerte.

I går havde eg besøg af Jesper og Dorete Kallesøe. De arbejder med filosofi med børn på seminariet i Nr. Nissum og ville gerne overvære en af mine timer. Det passede perfekt med det skemalagte filosofiforløb i 10. klasse, hvor jeg har haft en dobbelttime med hver 10. klasse i forbindelse med et danskforløb om forandring. Også mere derom senere. Det var skønt at møde andre, med interessen for at filosofere med børn og unge – og tilmed folk der har studeret det nærmere. Når man skal fortælle om sin egen praksis dukker der sommetider også mere strukturerede tanker op og man bliver bevidst om sine mål. Sådant et mål dukkede mere klart op for mig i går og det handler om at åbne.
Læs resten