Hvorfor “Dovne Robert” ikke har gået på efterskole!

Robert - min mellemste søn

Robert – min mellemste søn

Tilgiv mig den lidt vovede og generaliserende  sti, dette indlæg skriver sig ud af – den er helt sikkert ikke helt retfærdig og “bulletproof”, men der er mening med galskaben. Døm selv!

Dovne Robert er ikke nødvendigvis dum. Han har måske faktisk engang været en relativt dygtig folkeskoleelev, der klarede de nationale tests med bravur. Måske tog han endda en ungdomsuddannelse.  Måske har Dovne Robert ligefrem læst på universitetet. Her blev han så en af de “dovne” studerende, der glemte at forberede sig til undervisningen og til sidst droppede ud for at blive arbejdsløs og nasse på os andre.

Læs resten

Vær så god at tage hele armen!

IMG_20130110_190903Man rækker nogen hånden, og så tager de hele armen. Jeg må nok indrømme, at jeg er sådant et menneske, der godt kan lide at give den hele armen. Så derfor rækker jeg gerne min hånd ud. Det samme gælder mange efterskolemennesker, har jeg erfaret.

Vi efterskolemennesker ved nemlig godt, at man skal bidrage. Det forventer vi af eleverne. Sådan ser vi også på vores skoleform. Som noget, der skal bidrage – til de unge og derigennem også til samfundet. Som indlejret i vores lovgrundlag.

Derfor rækker vi hånden ud. Vi vil gerne bidrage til målsætningen om at 95% af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Vi vil gerne være håndlangere, der bruger og udvikler vores særlige muligheder for at løfte de såkaldt sidste 20%.

Uden at selvfedmen bliver til selvfedladenhed synes vi faktisk, at vi har meget at give. Også til de første og midterste procenter af ungdommen. En faglig, personlig og social styrkelse af den enkelte, som kommer hele samfundet til gode.
Læs resten

Enkelt, fikst og forkert

“For every complex problem, there is a solution which is simple, neat, and wrong” – bemærkede den legendariske journalist og kritiker H.L. Mencken skarpt. Udtrykket “simple, neat, and wrong” er siden blevet en slags talemåde på engelsk. Frit oversat til dansk kunne det lyde “enkelt, fikst og forkert” og med fordel bruges blandt vores talemåder også, fordi det minder os om, at komplekse problemer sjældent har enkle løsninger.

Og netop det, er der særligt brug for at blive mindet om, når vi taler uddannelse! Den økonomiske krise kræver, at flest muligt skal igennem uddannelsessystemet på kortest mulig tid, samtidig med at uddannelsesniveauet generelt skal højnes. Med denne dagsorden vendes opmærksomheden jævnligt mod 10-klassesåret, hvor Dansk Industri rutinemæssigt reagerer på optagelsestal og rapporter med konstateringen af, at det er alt for mange. Der kan, hævdes det igen og igen, spares milliarder, hvis flere fortsatte til ungdomsuddannelserne efter niende. Enkelt, fikst – og forkert!.
Læs resten