Smil – det gør en forskel for fællesskabet!

Udgivet den af
Svar

Tale til nye elevers dag, maj 2016

De bedste advokater for vores skole er vores elever. De er også de bedste til at fortælle jer, hvad det her går ud på. Hvad I skal glæde jer til og måske også, give jer et par gode råd. Det bad jeg dem om på en samling for et par uger siden. Med deres ord og formuleringer har jeg konstrueret en tale – så dette er altså det nuværende elevholds tale til jer – Den håber jeg, I kan bruge til noget.

Det bedste ved Midtfyns Efterskole er vores fællesskab. Det specielle fællesskab man får her, er noget man aldrig oplever igen. Man får nye venner, som man kan have for evigt. Fede fællesskaber mellem nye venner. Der er altid noget at lave og nogen at være sammen med.

Læs resten →

Velkomsttale efterskolen 16/17

Udgivet den af
Svar

Kære elev!

Ja dig!
Du har sikkert tænkt på, hvordan du får det fedeste, det mest fantastiske og forrygende efterskoleår?
Ikke?

Og dine forældre (uanset om de er en, to, pap-, plastik-, pleje- eller bare pinlige) – det lover jeg dig – det har de også tænkt meget på.  Ikke mindst fordi de skal leve af havregryn de næste 10 måneder, for at have råd til, at du sidder her lige nu.

Læs resten →

Det er det, vi gør sammen, der tæller

Udgivet den af
Svar

Sammenskrivning af dimissionstaler til fri- og efterskoleelever 2016.
Frit efter Baz Luhrmann – og med ran fra højre og venstre hos andre kloge mennesker.


Brug solcreme

Hvis jeg skal give jer ét godt råd om fremtiden, skal det være det.
Husk solcreme.

Adskillige videnskabelige langtidsstudier viser, at det forlænger den gennemsnitlige levealder at bruge solcreme, hvorimod rasten af mine råd hviler på et langt mere usikkert grundlag.

De udspringer blot at af et lidt ældre menneskes snørklede livserfaring, krydret med et groft tyveri hos en australsk filminstruktør, som nogle af jeres forældre måske har stiftet bekendtskab med.

Læs resten →

Hænderne op, eller…

Udgivet den af
5

Lige så længe nogen kan huske tilbage, har skolen være noget med at række hånden op, når man kan og især også gerne tør og vil svare. Hver gang der er skolehjemsamtaler får endeløse mængder af smågenerte skoleelever at vide: du skal markere mere…

Men helt ærligt…. vi kunne måske også tilrettelægge klasseundervisningen lidt anderledes. Og vende det hele lidt på hovedet. Dermed udfordres elevernes “rytme” – og de kropslige mønstre brydes. Jeg har sjove erfaringer med følgende koldbøtte:

 
Læs resten →

Jubilæumstale til Vostrup Efterskole

Udgivet den af
Svar

Så rejse vi (tilbage) til vort ungdomsland
Der ligger ej dag i dvale
Der stander en borg så prud og grand
Med gammen i gyldne sale
Så frydelig der til evig tid
Med venner i lys vi tale

Kære Vostrup Efterskole.
Tillykke med de 25 år.
Og tillykke med alt det, du har skabt.

Med dine flotte fysiske rammer, men især med alt det, du har givet til de mange unge, der er blevet huset i de gyldne sale og fået del i den virkelyst og det det særlige lys, der brænder her på stedet.

Må det fortsætte sådan til evig tid.

Læs resten →

Velkomsttale efterskolen 2015

Udgivet den af
Svar

Kære elever, forældre, ansatte.

Velkommen til et helt nyt, ubrugt skoleår. Jeg har glædet mig til at tage hul på det sammen med jer alle.

I Beligien finder man seks trappistklostre. Her brygges der øl af klosterets munke. Øllene er kendt for – udover at være overgærdede – at holde en høj alkoholprocent.

Trappistmunkene har en helt fantastisk definition på næstekærlighed. I følge dissse ølbryggende munke er næstekærlighed det, at give eller gøre lidt mere, end det man behøver. At give eller gøre lidt mere, end det man behøver. End det, der er nødvendigt.

Derfor siges det også, at trappistøllene indeholder en endog højere alkoholprocent, end den, der er blevet angivet på etiketten. De giver lige lidt mere, end de havde behøvet. End der var nødvendigt. En folk har forventet.

Læs resten →

Lærere, ledelse og ligeværdighed

Udgivet den af
Svar

At være lærer er ikke blot en funktion, men derimod en særlig måde at være til stede som menneske blandt andre. Jeg er af den overbevisning, at denne tilstedeværelse er mest virksom, når den er kendetegnet af ligeværdighed. Ligeværdighed betyder ikke, at læreren ikke i mange henseender kan vide mere end eleven. Det betyder heller ikke, at læreren ikke må sætte rammerne for undervisningen. Men det indebærer til gengæld respekten for det andet menneskes liv og egenart. Det fordrer evnen til indføling og lydhørhed. Og erkendelsen af, at ejerskabet til undervisningens processer må og skal befinde sig hos dem, der skal deltage. Nøjagtig ligeså er det at være leder. Hvis vi glemmer det, bliver flere lærere syge.