En walk and talk om livsindstillinger

Kierkegaardåret har også ramt efterskolefilosoffen. Jeg nyder, at være fri af den akademiske pligt til troskab og præcision – og lader bogstaverne løbe frit og bredt. Kierkegaards stadier har vist sig yderst produktive og stimulerende i arbejdet med livsoplysning for teenagere.

Jeg har oversat stadierne fuldstændig frit til en række teenageforståelige livsindstillinger, som vi arbejdede kort med i pigegruppen i introugen.

Jeg tager tingene som de kommer og flyder med strømmen – Den umiddelbare
Jeg nyder livet i fulde drag – livsnyderen
Jeg keder mig, hvis der ikke er liv omkring mig – Den rastløse
Jeg lader mig ikke så nemt begejstre – Ironikeren
Jeg tager tilværelsen alvorligt) – Etikeren
Jeg går gennem dagen med glimt i øjet og et dybtfølt smil – Humoristen
Jeg føler, der er en dybere mening med livet – Den religiøse

På pigeturen blev det så til en walk and talk (3 piger sammen i tusmørket) om emner, inspireret af disse livsindstillinger. Samtalen flød og det blev til mange interessante udvekslinger.

* Hvilke ting kan man med fordel tage, som de kommer?
* Hvilke ting har du svært ved at lade være med at bekymre dig om i forvejen?
* Hvornår skal man flyde med strømmen og gøre som de andre? Hvornår skal man ikke?
* Hvornår nyder du livet mest?
* Kan man nyde livet for meget?
* Hvordan lader du op og får energi: af at være sammen med andre eller ved at være selv?
* Hvad keder dig mest her i tilværelsen?
* Hvad har du svært ved at tage alvorligt?
* Hvordan viser du begejstring og glæde?
* I hvilke situationer og hvorfor bruger du ironi og selvironi?
* Hvad har du svært ved at se igennem fingrene med?
* Hvornår tager du tilværelsen alvorligt?
* Hvornår har du sidst tilgivet nogen og for hvad?
* Hvad tror du på?
* Hvad er meningen med livet?

Spørgsmålene kan het sikkert også bruges til andet. Fx en middagsbordssamtale med ens store børn.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *