Jeg forsøger at bruge filosofien i mange sammenhænge. Naturligvis på mit filosofihold, men også sammen med mine tysk klasser. Faktisk ved jeg ikke rigtig, om det virkelig er filosofi – men det er i hvert fald et forsøg på at bringe de unge til at bruge pæren og reflektere. Jeg synes, det er vigtigt at få dem til at tænke lidt ud af deres egen boks – at udfordre deres tankegang og få dem til at tænke ovre ting, de ikke har tænkt over før.

Som tysklærer har man en helt priviligeret adgang til at snakke om motivation, fordi den ofte mangler hos mange elever i forhold til faget. I år har jeg forsøgt at sætte særligt fokus på motivationen. Jeg har nemlig lagt mærke til, at mange af de unge finder mange ydre forklaringer på deres manglende motivation: jeg har haft en dårlig lærer, jeg er altid træt om morgenen, jeg synes grammatikken er alt for svær osv. Min mission er at få dem til at tænke over deres egen motivation og hvor den kommer fra. Nogle gange kan det gøres meget enkelt – ved en kort samtale og så en simpel øvelse!

I starten af en time spurgte jeg min ene klasse: Kan man beslutte sig for at være motiveret? Jeg gav dem mulighed for at overveje spørgsmålet lidt og hørte så hver enkelt på skift. Mange mente faktisk at dette er muligt. En del nævner også at der kan være faktorer i omgivelserne, som virker ind.

Herefter bad jeg dem tage stilling til, om de i den følgende dobbeltlektion ville beslutte sig til at være motiveret eller ej. Når de tager stilling bruger jeg gerne at bede dem flytte sig i lokalet – så er man nødt til at beslutte sig. Overraskende nok valgte alle eleverne, at de gerne ville være motiveret. En gruppe havde brug for at udtrykke, at de gerne ville, men med det forbehold at de syntes, det var svært, fordi de ikke var så gode til tysk.

Herefter gennemførte jeg undervisningen på normal vis (så normal som min undervisning nu kan være) og miraklet skete: alle elever arbejde koncentreret og glemte fuldstændig tiden. De var selv overraskede over, hvor hurtigt timen gik og hvor opslugte, de var blevet. En øjnåbner for mange, at deres egen beslutning på den måde var med til at påvirke oplevelsen (og forhåbentlig også udbyttet rent fagligt).

En herlig oplevelse. Jeg gentog eksperimentet med min anden klasse med nøjagtigt samme resultat. Det gode spørgsmål er naturligvis, hvordan der skal følges op og erfaringerne fastholdes, så de får betydning for deres indstilling og indsats gennem hele året. Om ikke andet er der i hvert fald en oplevelse, der kan fungere som reference.