På filosofiholdet i torsdags tog vi tråden op fra debatcafeen og filosoferede over spørgsmålet: Kan regler og konsekvenser fremme selvstændighed? Faktisk et ret godt spørgsmål! Holdet kom med interessante svar: Ja, det kan det godt – der er brug for, at man kan komme til selvstændighed. Nej, man er mere selvstændig, hvis man selv ved, hvad der er rigtig og forkert. Nej, fordi med faste rammer skal man ikke tænke selv. Nej, fordi regler og konsekvenser , der er lavet af andre end en selv, kan ikke fremme ens egen selvstændighed, da den sætter rammer for, hvad du må. Ja, på nogle områder kan den godt.

Svarene blev udgangspunkt for samtalen. Som sædvanlig lagde vi ud med at teste, om det nu også var svar og begrundelser, vi havde fået. Det førte os først over en interessant afklaring i forhold til det sidste svar: “ja, på nogle områder kan den godt”. Nogle mente, der manglede noget og andre mente, at der var tale om et usikkert svar, hvor man lige så godt kunne have sagt nej, på nogle områder kan man ikke. Med snak om mængder kom vi dog frem til, at der kun skal findes et område før man kan svare ja på “kan”-spørgsmålet, imens man skal have undersøgt hele mængden for at kunne svare nej. Den slags er rigtig godt at få på plads. Svaret var ikke usikkert men manglede derimod yderligere uddybelse f.eks. af, hvilket områder man kunne forestille sig det var.

Godt i gang med at undersøge et andet svar – “Nej, man er mere selvstændig, hvis man selv ved, hvad der er rigtig og forkert.” – som  holdet belært af erfaringen hurtigt fik lavet om til: “nej, man er kun selvstændig, hvis man selv ved, hvad der er rigtigt og forkert – introducerede jeg den fantastiske øvelse at skrive udfordrende spørgsmål til svaret.  Det resulterede i følgende spørgsmål – og jeg blev som sædvanlig imponeret over den dybde eleverne formår at tilføre emnet: Hvordan kan man vide hvad der er rigtigt og forkert, hvis der ikke er nogen regler? Kan man selv vide, hvad der er rigtigt og forkert? Ja, men hvis man gør det rigtige eller forkerte, er man så ikke allerede selvstændig – er beslutningen om at gøre det rigtige eller forkerte ikke en selvstændig beslutning?  – selv kunne jeg tilføje: Ja, men udelukker dét, at der er regler og konsekvenser, at man selv kan vide, hvad der er rigtig og forkert?

I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt man selv kan vide, hvad der er rigtigt og forkert fik vi en spændende samtale om Wittgenstein. Ham kan de tilsyneladende godt lide at høre om – selvom de også bliver ret provokerede af hans vidtgående tanker om sprogspil.

Afslutningsvis kom vi også omkring spørgsmålet om, hvad selvstændighed er – herunder om der er nogle mennesker, der kun er selvstændige eller uselvstændige. Vi satte os for at undersøge selvstændigheden lidt nærmere. Er den på handlingsniveau eller tankeniveau. Vi kunne hurtigt blive enige om, at handlinger ikke er nok. To ens handlinger kan foretages af henholdsvis en selvstændig og en uselvstændig person – så den kan ikke udgøre forskellen alene —– og så nåede vi ikke længere. Men vi vender tilbage til emnet igen på torsdag.

Som sædvanlig fik vi rejst flere spørgsmål end vi fik besvaret – men disse spørgsmål blotlægger på fornemste vis det første spørgsmåls kompleksitet og så er det, at vi bliver forvirrede på et højere plan. Samtidig med at det virker vedkommende i forhold til ungdomslivet. En skøn time!