ADVARSEL – stærkt værdiladet indlæg
For mig er fællessangen en meget væsentlig del af et efterskoleophold. Jeg synes derfor, det er værd at interessere sig for netop denne, når man er ude og kigge på efterskoler. I hvert fald kan man gøre op med sig selv, om man synes, det er væsentligt!
Find ud af, om der er morgensang hver morgen? Om der er fællessang ved ugens afslutning eller på andre tidspunkter? Spørg også, om lærerne kan spille og om eleverne synger med? Hvilke sange, der bliver sunget? Og hvor mange? Hvilken sangbog – eller hvilke sangbøger – der står på hylderne?
Med andre ord – hvad er det for en sangskat og fællessangskultur eleven møder og også kommer hjem med?
Og så mener jeg, at Højskolesangbogen skal være grundpillen i fællessangen! Det vil jeg gerne begrunde på saglig vis:
Højskolesangbogen er Danmarks mest solgte sangbog. Den er solgt i mere end 2.700.000 eksemplarer gennem sit mere end 100 år gamle liv, og bogen er at finde i private hjem, forsamlingshuse, meninghedshuse, højskoler, skoler – ja, mere eller mindre overalt i Danmark. Der er altså ingen sangbog, der er større sandsynlighed for at møde også efter efterskoleopholdet.
År for år har jeg på forskellige efterskoler set, hvordan Højskolesangbogen – hurtigere eller langsommere – har vundet de unges hjerter og er blevet til en væsentlig bog. En vedkommende bog, som de i løbet af efterskoleopholdet er vokset ind i. En bog, der blev deres og som har fulgt dem i deres videre liv. En bog som har givet dem adgang til et fællesskab med i tusindvis af andre mennesker i alle aldre.
Og de unge elsker det. Ikke altid fra dag ét. Men netop de voksnes personlige formidling af det eksistentielle og betydelige, samt det repetitive besvær fører til, at de unge pludselig med både lethed og selvfølgelighed forbindes med traditionen. Med ord og toner, som faktisk siger dem noget. Fordi stemningen er god, når man er fælles om at synge. Og fordi nogle voksne har turdet og villet knokle med at give det horisont og perspektiv. Fordi det indimellem voldte besvær at komme derhen.
Gennem sang og fortælling opdager de unge tilmed, at Højskolesanbogen er en sangbog til hele livet. Den er ikke hverken de gamles eller de unges bog. Tekster og musik afspejler mange forskellige aldre og epoker. Og mange af dens sange formår at samle på tværs af alder og det er en væsentlig pointe. Og et solidt rygstød til en ung, der er på vej ind i en voksen verden.
Højskolesangbogen har små 600 sange og er i den forstand nærmest uudtømmelig. De efterskoler der synger mest, når måske på et efterskoleår omkring 200 af sangene, andre når måske kun 50. Men det er er slet ikke det afgørende. Man kan roligt springe hele eller halve afsnit over i forvisning om, at den kærlighed, der tændes med et udsnit varer hele livet, og at eleverne netop har resten af livet til hjemmevant at gå på opdagelse i resten af bogen.
Sangbogen, de unge skal indføres i under deres efterskoleophold, skal ikke bare være et minde om en god tid med vennerne på efterskolen. Den skal række videre ud i livet. Være noget, man kan bruge sammen med mangfoldige andre og ikke kun med sin egen generation. Et trygt sted, hvor man til stadighed kan gøre nye opdagelser og finde nye skatte, som rummer væsentlige erkendelser om det, vi står på skuldrene af og som spejler og giver ord til vores personlige liv og livet i fællesskab. På godt og ondt.
Livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Det er vores fælles hovedsigte som efterskoler og Højskolesangbogen er fuld af det. Det er en dannelse der rækker videre ud i livet!