Familieorganisering – kontatkgruppeordning.

Alle efterskoler har en “familieorganisering”.  Navnene kan være mange: kontaktgrupper, bogrupper, familiegrupper… Princippet er det samme: skolen inddeles i en række enheder, hvortil der er knyttet en eller flere lærere. Meningen er at give eleverne et trygt og nært sted – et lille fællesskab – hvorfra de kan bevæge sig ud i de større fællesskaber. Samtidig er det som regel den eller de tilknyttede lærere, der varetager kontakten med hjemmet.

Der kan være stor forskel på organiseringen og organiseringsgraden af ordningen, som jeg nu for nemhedsskyld vil kalde kontaktgruppeordningen. Der kan også være stor forskel på, hvor meget tid, der er afsat til kontaktgruppearbejdet. Både tid i skemaet til at mødes i grupperne og til at komme omkring eleverne og have kontakt med hjemmet.

Nogle steder er kontaktgruppearbejdet meget individuelt og læreren fylder selv indhold i det – andre steder er der fælles tiltag og årsplaner for arbejdet. Fordelen ved det organiserede er, at der bliver mindre forskel på kvaliteten af arbejdet fra lærer til lærer. Min erfaring er, at fælles tiltag og strukturer ofte fører til en kvalificering af arbejdet. De enkelte kontaktlærere bliver gennem det fælles fokus dygtigere.

Mange steder har man desuden indlagt individuelle trivselssamtaler mellem kontaktlærer og elev nogle gange om året – det er min erfaring at disse er rigtig meget værd i forhold til at komme systematisk i lag med alle eleverne, spotte mistrivsel hos enkelte og i grupperne og dermed mindske frafald.

Endelig er der noget med kontaktlærerordningen og hjemligheden. En kontaktlærer er jo ikke en forælder, men en god kontaktlærerordning rummer helt sikkert en god balance mellem noget professionelt og noget personligt. Det giver noget ganske værdifuldt, når kontaktlærere også har lyst til at være mennesker sammen med eleverne, og fx inviterer eleverne med hjem eller på anden vis, lader eleverne komme ind i den personlige sfære.

Det kan I spørge om:
Hvor mange elever er der i en kontaktgruppe? Hvor mange lærere?
Hvordan prioriteres kontaktgruppearbejdet i hverdagen?
Hvor meget tid er der afsat til at mødes i kontaktgruppen? Og hvad bruges tiden på?
Hvad indeholder årsplanen for kontaktgruppearbejdet?
Er der – og i så fald hvor tit – sat tid af til individuelle “trivselssamtaler” mellem kontaktlærer og elev?
Hvordan fungerer kontakten mellem skole og hjem?
Hvordan arbejdes der i skoleårets start på at danne fællesskab i kontaktgrupperne?
I hvor høj grad involverer kontaktlærerene sig personligt – inviterer de fx eleverne med hjem?
Hvor stort er det typiske frafald på skolen?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *