I kølvandet på en (i hvert fald for mig interessant) samtale med Dorte Lange (næstformand for Danmarks Lærerforening og co-formand for Dialoggruppen om Ny Nordisk Skole) fik jeg et par æsker reklame-lakridser i hånden. Ud over Danmarks Lærerforenings logo, der indeholder ordene “Vi lærer for livet, ikke for skolen” er budskabet “Lærerne har nøglen”.

Nu har jeg tygget på den formulering i takt med de mange gode lakridser.
På billedet lægger jeg straks mærke til, at der er flere lærere, der samarbejder om at bruge nøglen. Det er efter min mening et vigtigt budskab. Det er ikke læreren, men ganske rigtigt lærerNE, der må i fokus. Og de skal samarbejde – også gerne meget mere end man mange steder gør. Havde det ikke være fordi æsken kom fra Danmarks Lærerforening, ville jeg have undret mig over, at ikke også en skoleleder hjalp til. Jeg tror, at også de er nøglepersoner – god ledelse kan gøre en stor forskel for både elever og lærere.
Men dette indlæg skal ikke handle om skoleledelse. Nu handler det om lærerne og fortsættelsen “har nøglen”. Havde jeg været forfatteren, ville jeg nemlig have valgt en lidt anden ordlyd (sjovt nok plejede min mand at drille mig med, at filosoffers karrieremulighed er at skriver tekster til Gajolæskernes flapper) – som ikke desto mindre rummer en forskel af betydning. Jeg ville – og nu har jeg tygget mig igennem en del lakridser –  hel bevidst have valgt formuleringen: “Lærerne ER nøglen”.

For helt grundlæggende handler det at lære om at være. Undervisning er en særlig måde at være sammen på. Og en lærer skal først og fremmest være til stede – på den ene eller anden måde – med eleverne i deres læringsproces.
Og måske er det det, vi har tendens til at glemme. Undervisning er i stigende grad blevet instrumentaliseret. Curriculum og metoderne er kommet i forsædet – og vi er optagede af evidensbaseret forskning og best practice, som ofte handler om netop metoder.
At sige, at lærerne har nøglen, taler ind i denne tradition. Lærerne er de professionelle, der har lært og kender metoderne . Det er naturligvis en væsentlig del af sandheden. Men ikke den hele. Den anden del er, at lærerne ER nøglen – fordi det at være mennesker sammen er en absolut grundforudsætning for langtidsholdbar og bæredygtig undervisning. En grundforudsætning som har svært ved at komme til syne i vores nutidige måde at tale om skole og undervisning på –  (Men som peger fint i retningen af sloganet “Vi lærer for livet”).
Det er bemærkelsesværdigt, at mange efterskoleelever oplever et fornyet mod på- og en større glæde ved at gå i skole. Det er der flere forskellige gode grunde til, som ikke alle skal listes op her. Men mange af de elever, jeg taler med, nævner blandt disse grunde efterskolelærerne. Som regel ikke fordi deres metoder er voldsomt anderledes, men fordi de ER andreledes som lærere. Eleverne siger, at de er lidt som “venner”. Det tænker jeg ikke, at vi er (det ville nemlig være uprofessionelt) – men vi er noget andet, som giver anledning til at tænke i disse baner –  nemlig ligemænd- og kvinder. “Venner” er elevernes måde at beskrive dette forhold på. Vores generaliserede tilgang til de unge er, at vi  først og fremmest er ligeværdige mennesker. Vi mødes ofte i samtaler, hvor vi er til stede som de mennesker, vi er, og med de erfaringer vi hver især har. Det intergenerationelle samvær, som det med et fint ord kaldes i “Dannelse der virker”.  Denne type samvær kan også finde sted i den faglige undervisning.
Jeg tror, dette samvær mellem ligeværdige mennesker er en væsentlig brik i den gode skole, der skaber udvikling hos eleverne – på alle planer – ikke mindst det faglige.  Derfor er nøglen noget lærerene ER, og ikke blot noget lærerne HAR. Der er ikke tale om metoder eller værktøjer, man kan HAVE til sin rådighed, selvom dette også er godt. Der er derimod tale om en grundlæggende måde at VÆRE tilstede og sammen med vores elever på.
Tak til Danmarks Lærerforening for gode lakridser og stof til eftertanke!
PS: I bunden oplyses der, at indholdet er C-Lakrids, som er – står der: Voksenlakrids – ikke børnelakrids. Hvilket budskab gemmer der sig mon bag den information?