Noget af det bedste ved at være efterskolelærer er kontaktlærerarbejdet. Det er også indimellem en udfordring. Man kan fx blive tilkaldt, når der er konflikt blandt eleverne i kontaktgruppen. Hvis det er piger, kan det godt risikere at blive en langtrukken affære, når der skal redes tråde ud.

Men det behøver det ikke nødvendigvis, for samtaler bliver ikke altid bedre af at vare længe. Og ikke alt behøver altid at blive sagt, før man kan komme videre. Og da slet ikke flere gange.

Når samtalen går i ring, beskyldningerne bliver ved og forsoningen ikke umiddelbart indfinder sig, har jeg med et tilfredsstillende – ja måske ligefrem godt (det må eleverne vurdere) – resultat anvendt følgende værktøj til afslutte samtalen konstruktivt:

Alle implicerede parter får 5 minutter til at tænke over, hvad der er det væsentligste for dem at få sagt til de andre. Derefter får de på tur 1 minut til at tale i (brug stopur). Når denne runde er slut, er det sidste ord i sagen sagt!

Det virker! Når man ikke længere har ubegrænset taletid, må man gøre sig umage. Man må finde ind til benet og også skære ind til benet. Og så er det sjovt nok sjældent anklager og beskyldninger, der står forrest i køen. Bevidstheden om “det sidste ord” synes ligeledes at befordre en udstrakt hånd.

Nu spekulerer jeg bare på, om man ikke indimellem med fordel kunne anvende samme fremgangsmåde på lærermødet…