Ud over samtalen mellem dig og eleverne kan du bruge følgende elementer:

• Lad eleverne tænke selv et øjeblik
• Snak 2 minutter med sidemanden (alle får formuleret sig mundtligt)
• Afstemning (alle skal stemme – og alle tvinges til at tage stilling)
• Opsummér samtalen – hvad er der blevet sagt, hvilke spørgsmål har rejst sig undervejs. 
• Giv retning til samtalen – lad os gå denne vej… lad os undersøge dette nærmere…. lad os lade det aspekt ligge og vende tilbage til….

Når du vil udforske noget, der er blevet sagt, kan du spørge den, der sagde noget – men du kan også spørge en anden eller ud i flokken. 

Efterlys en, der kan begrunde synspunktet eller afklare betydningen. Et nyttigt greb, hvis en elev har lidt svært ved at formulere noget eller argumentere. Spørg da “er der en, der kan hjælpe?”. (Afbryd, hvis den anden ikke hjælper men er i gang med at sige noget helt andet).

Efterlys eksempler – eller måske modeksempler. Byd eventuelt selv ind med nogle – det kan være en god måde at udfordre på. “Hvad kunne være et godt eksempel på det du lige har sagt?” “Kunne dette være et godt eksempel på det du har sagt?”

Den personlige vinkel: Efterlys eksempler fra elevernes eget liv. Enten hos den, der kom med synspunktet/argumentet – eller ud i flokken. 

Efterlys fx en, der er uenig! “Er der nogen, der ikke er enig med det, der er blevet sagt?” Spørg nu en af dem, hvorfor. Hvis der er flere med fingeren oppe, kan du eventuelt lade synspunktets ejermand vælge blandt dem med fingeren oppe og spørge: “hvorfor er du uenig i det, jeg har sagt?”

Du kan eventuelt følge op med at spørge, om synspunktets ejermand lod sig overbevise af opponenten – og i så fald hvorfor/hvorfor ikke. Herefter kan du afslutte tråden – eller sende den videre tilbage til opponenten. 

Vær en smule kontant og advokat for stringensen. Gør opmærksom på, at noget ikke er svar på det der blev spurgt om. Hjælp eventuelt med at afklare, hvad eleven i stedet kom til at gøre – “jeg spurge om svar på X, og du blev optaget af et helt andet spørgsmål, nemlig Y”.  Eller spørg ud i flokken “Var dette et svar på spørgsmålet? Efterfulgt af hvorfor/hvorfor ikke?”. 

Når du har to forskellige synspunkter om det samme, kan du spørge, om de er forenelige? Eller om de udelukker hinanden? Du kan også lave en afstemning om det. 

Når du har to synspunkter, der ligner hinanden, kan du spørge om det er det samme, der bliver sagt eller om det ikke er det samme. Når du får et svar, kan du spørge ind til argumentationen for hvorfor det er det samme, eller ikke det samme, der bliver sagt. 

Det samme kan du gøre ved begreber. “Er empati og medlidenhed det samme? Eller er det ikke det samme?” (Husk det er enten eller (: ) – og udforsk hvorfor/hvorfor ikke. Lav eventuelt en afstemning om det. 

Synspunktets dækning. Er det udtømmende? Dækker dette i alle henseender? Eller kan nogen komme i tanke om et eksempel eller en sammenhæng, hvor det ikke er tilfældet. Også her kan det være enten eller – enten er det udtømmende eller også er det ikke. Hvad kan man tilføje, for at gøre det udtømmende?

Efterspørg en bestemt form for respons: opbakning, nyt perspektiv, emneskift, indvending, kritik, eksempel. Eller: Bed eleven afklare, hvilken form for respons, vedkommende har, inden den fremsættes. “Du har fingeren oppe. Før jeg giver dig lov til at tale, vil jeg gerne vide, hvilken form for indlæg du har. Vil du bakke det op, der er blevet sagt, vil du kritisere det, vil du ……”

Hvad skal vi kalde det? Bed om et overordnet begreb, der kan give navn til noget/synspunktet. Fx “Det du/hun lige har beskrevet der, hvad kunne være et godt navn for det?” Dette kan også anvendes som greb til at tale om handlinger eller ting, der sker i verden eller på skolen. “Mange kommer for sent til morgenmaden. Hvad kan vi kalde det?” Herefter kan man så udforske videre.

Hvad er det modsatte af X? Hvad er fx det modsatte af fællesskab.

Hvis du ikke må bruge ordet X, hvad kunne så være det bedste ord at beskrive det med? Fx hvis du ikke må bruge ordet fællesskab, hvilket ord kunne så bruges i stedet for det? (Kan udfordre “klichéord, der er lidt for selvfølgelige). Herefter kan man følge op og spørge om alle er enige? Eller om nogen har et bedre ord. Og spørge, hvorfor er det et bedre ord end det, X nævnede… osv.

Nænsom udfordring af synspunkter:

“hmm… gad vide om du har ret i det, når du siger at……? 

Herefter:
Er der nogen, der er uenige i det, der lige er blevet sagt? “Eller: nogen der kan komme i tanker om et eksempel, hvor det der lige er blevet sagt ikke holder?
Eller: hvad med XX eksempel (som du selv kan komme i tanke om)

Anbefalinger til videre læsning om filosofiske metoder til brug med børn og unge:

Michael Højlund Larsen har skrevet en række praksisrettede og yderst anvendelige bøger. Sammen har vi desuden lavet et gratis materiale til brug under coronaen. Metoderne kan dog sagtens bruges i andre sammenhænge også.

Jeg er oprindeligt inspireret af den franske pædagog og filosof Oscar Brenifiér. Der er udgivet titler på dansk på forlaget Mindspace – jeg har været oversætter at serien “Tænk selv”. Jeg kan anbefale at man deltager i hans workshops eller oplever hans metode live eller på film.

Der er flere, der arbejder med filosofi i skolen. Tjek Rum for undren og Filosofipatruljen ud!

Hvis du finder spændende materiale må du meget gerne gøre mig opmærksom på det!