Alle kan lære. Også tysk. Problemet er, at en del tilsyneladende har lært, at de ikke kan lære tysk – eller i hvert fald at de har meget svært ved det. Så de skal lige lære, at de godt kan lære tysk. Eller at det ikke er helt så svært, som de tror. Vejen kan med fordel gå  forbi afklaring i forhold til det, man slæber rundt på i sin rygsæk.  Og derpå en grundig oprydning.

Jeg bad derfor i går eleverne om at associere ud fra overskriften “Mig og tysk” – de skulle skrive alle deres meninger, overbevisninger, holdninger, tanker og erfaringer om og med tysk ned i en pærevælling. Der blev skrevet forholdsvist heftigt ved bordene: “Tysk er svært” “Et fag jeg gerne vil lære” “Har haft en dårlig tysklærer” “Et grimt sprog” “Kan ikke se, hvad jeg skal bruge det til” “Kan godt lide grammatik” osv.

Herefter bad jeg eleverne to og to hjælpe hinanden med at sortere hver deres associationer under to overskrifter – nemlig henholdsvis  “virker befordrende for at kunne lære tysk”, og “virker begrænsende for at kunne lære tysk”. Som indstilling og overbevisninger betragtet naturligvis.

Jeg fulgte op med en skaleringsøvelse – dem elsker jeg, fordi de tvinger til konkret stillingtagen og giver et anker at reflektere og argumentere udfra. Idet eleverne betragtede resultatet af deres sortering i befordrende og begrænsende overbevisninger, skulle de nu på en skala fra 1-10 angive, hvor gode odds’ne for at lære en masse tysk i løbet af året mon var. Ikke odds’ne for at blive god til tysk, men blot for at lære noget og udvikle sig fagligt.

Således gjort indførte jeg et lille festligt indslag. Jeg bad alle de, der syntes, tysk er svært, rejse sig og se sig om. 4/5-dele af klassen stod nu lidt overraskede op og så på hinanden. En pointe der ikke var grund til at udpensle yderligere. Man kan blot spørge: “Hvorfor tror I, jeg satte denne simple aktion i værk?”

Sidste del af dagens øvelse var mere fremtidsrettet. Eleverne skulle nu angive på samme skala som før, hvor de ønskede at befinde sig! Og sjovt nok vil de fleste jo gerne lære noget, nogle gange er der bare noget, der ligger og spærrer. Derfor bad jeg dem rydde grundigt op i deres overbevisninger, således at ønsket ville kunne gå i opfyldelse. De noterede hvilke overbevisninger, de gerne ville holde fast i og måske endda udvikle og hvilke, de ønskede at skille sig af med.

At skille sig af med begrænsende overbevisninger kan være en lang proces, men ofte er man nået et godt stykke af vejen allerede ved at blive bevidst om dem og deres begrænsende effekt. Når man skal lære noget, betyder indstillingen alt!