Jeg havde medbragt min enhjørning til morgensamling i dag. Jeg bad eleverne rejse sig, hvis de også fandt det lidt svært at være menneske og kunne ønske sig at være en enhjørning. Lidt fnisende rejste sig en hel del elever – og med dem endnu flere. Det gav lidt rumsteren i salen. Jeg bad dem nu være stille og tage stunden alvorligt og passe godt på hinanden – og lege med på flere spørgsmål, hvor man skulle rejse sig. Så var vi igennem følgende spørgsmålsrække: Rejs dig, hvis du bekymrer dig om, hvorvidt du passer ind socialt.

Rejs dig, hvis du tænker: Fedt, jeg har fundet de venner, jeg skal være sammen med i år.
Rejs dig, hvis du godt kunne tænke dig flere venner i år.
Rejs dig, hvis du tænker på dig selv som introvert og tilbageholdende.
Rejs dig, hvis du tænker, du er blandt de 10% mest åbne
Rejs dig, hvis du har overskud til at hjælpe en, der har det svært.
Rejs dig, hvis du har hjemve.
Rejs dig, hvis du savner din telefon.
Rejs dig, hvis du er uden bekymringer for den kommende tid.
Rejs dig, hvis du er bekymret for, om du er dygtig nok til musik.
(Find selv på flere)

Hvert år har efterskoleeleverne de samme bekymringer. De tror, de er alene om dem. Når vi som voksne siger, at det er de ikke – tror det ikke rigtigt på det. Jeg oplever, at denne lille øvelse er ret befriende for dem – og man kan se smilene på læberne, når de ser at 80% af de andre også er bekymrede for, om de passer ind og er gode nok til musik. De smiler, når de ser, at de er mange introverte og også en del med hjemve. Og det er dejligt for dem at se, at stort set alle rejser sig, når det handler om at have overskud til at hjælpe en, der har det svært. Og at ingen rejser sig, når jeg spørger, om de har fundet dem, de skal være sammen med resten af året – alle vil gerne have flere nye venner. Utroligt simpelt – men virkningsfuldt. Og fint afsæt for at tale lidt om at være forskellige passe på hinanden.