”Mink og Mærsk redder eksporten til Kina” berettede Berlingske Business, netop som vi havde løbet Folkemødet godt og grundigt i gang med et større arrangement i samarbejde med Dansk Industri og Erhvervsskolerne.
Kombinationen af efterskoler, erhvervsuddannelser og minkavl blev et tilbagevendende tema for vores lille delegation. Ikke mindst, når vi var med Bent på ”Pelsen”. Til dem, der ikke er 100% opdateret på Styrelsens medlemmer, kan jeg berette, at Bent ud over at være bestyrelsesmedlem på Bøvling Idrætsefterskole er minkavler. Derfor færdedes han hjemmevant på Copenhagen Furs folkemødestand, hvor de hver dag generøst serverede røgede sild til hvem, der måtte komme forbi. Og det gjorde vi.
Hvis jeg nu fortæller, at vi midt i de røgede sild fik den tanke, at man burde have minkavlerlinjer på nogle efterskoler, overvejer du måske, hvor mange gratis fadøl, der mon fulgte med den frokost. Svaret er sikkert færre end du tror. Bornholm bekræftede på alle måder, at vi som efterskoler skal have større fokus på erhvervsuddannelserne og overgangene til selvsamme. Fordi det er væsentligt for Danmarks fremtid. Og fordi det er væsentligt for en stor gruppe af unge. I følge Bent og Berlingske er minkavl bestemt værd at satse på.
Selvsamme Berlingske bragte historien om mødet mellem Dansk Industri, Efterskolerne og Erhvervsskolerne efterfølgende. Med lige lovligt tryk på erhvervsuddannelserne, syntes vi.
Personligt sidder jeg indimellem tilbage med fornemmelsen af, at der er nogle, der mener, at vi for vores finanslovsmilliarder (og der er rundt regnet tre af slagsen) skal løse et væsentligt agglomerat af den samlede uddannelsessektors problemstillinger – herunder ikke mindst erhvervsuddannelsernes.
Da disse problemstillinger har komplekse årsager, der skal findes mere bredt i tidsånden, kan det blive vanskeligt, hvis ikke alle andre også bakker op. Vi har dog i efterskolen nogle ganske særlige pædagogiske talenter, som vi skal udnytte fantasifuldt. Alt imens vi holder fast i vores hovedsigte.
Debatten om efterskolernes berettigelse bliver i øvrigt meget ofte til en ukonstruktiv modstilling mellem nyttig uddannelse og den mere flødeskumsagtige dannelse. Men det giver i virkeligheden slet ikke mening at adskille de to. Derfor var det befriende og årets folkemødeoplevelse at være til DEA’s arrangement om netop dannelse og uddannelse.
For bedst som jeg var blevet træt af at høre de sædvanlige argumenter på begge sider af nytte-krigen, skete her noget nyt. Panelet (som ud over vores egen formand bestod af DEAs direktør, en BUPL repræsentant og politikerne Esben Lunde Larsen og Uffe Elbæk) blev ramt af eftertænksomhed og selvransagelse: for hvad nytter det, at ønske innovation og entreprenørskab på uddannelserne, når man fem minutter efter indfører endnu en dokumentations- eller evalueringsforanstaltning og nye måleredskaber! Og virker disse nytteorienterede styringsinstrumenter overhovedet efter hensigten. Der er stadig alt for mange unge, der ikke får en ungdomsuddannelse – og stadig alt for få, der vælger en erhvervsuddannelse og endnu færre der gennemfører én.
Panelet og tilhørerne gik derfra med følelse af, at tiden er ved at være klar til en mere helhedsorienteret uddannelsestænkning, hvor dannelse har en naturlig plads og ikke alt skal kunne gøres op i et regneark. Jeg nominerede herefter begge de involverede politikere til folkemødets dialogpris, som Esben Lunde Larsen helt fortjent løb af med.
Vi deltog i øvrigt i flere aktiviteter, som du kan læse mere om på www.efterskolen.com
Medierne skrev:
Efterskoler skal få svage unge gennem 10. klasse
S: Flere svage unge på efterskolerne
DF kræver stærke elever på efterskolerne
Projekt på Folkemødet: To unge vil besøge 20 lande på et år
(Pssst…. Mixbook.com kan anvendes i undervisningen)